Sprogcenter Viborg vil gerne medvirke til at støtte opbygningen af relationer mellem vores kursister og lokalsamfundet.

På Sprogcenter Viborg samarbejder vi derfor med frivillige på forskellig vis:

  • Nogle frivillige deltager i onsdagscaféen hver onsdag fra klokken 13.45 i sprogcentrets studieværksted, hvor kursister kan få lektiehjælp, samtaletræning, hjælp til at læse og forstå officielle breve mv.
  • Andre frivillige deltager i undervisningen på vores danskuddannelser, hvor de støtter op om undervisningen, f.eks. i samtalegrupper
  • Andre frivillige giver individuel hjælp til kursister, f.eks. samtaletræning eller lektiehjælp. Den frivillige og kursisten finder sammen et tidspunkt at mødes

Du behøver ikke nogen særlige kvalifikationer for at blive frivillig på Sprogcenter Viborg. Det vigtigste er, at du har lyst til at gøre en forskel ved at bruge lidt af din tid på at hjælpe og lære en eller flere af vores kursister at kende.

Kontakt

André Højer

Leder

Tlf: +45 87 87 46 84