Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige prøve ligger før den mundtlige. Den skriftlige del af prøven aflægges individuelt. Den mundtlige del af prøven aflægges parvis.

Den skriftlige del

  • Læseforståelse: Består af delprøve 1 (25 min) og delprøve 2 (65 min) Der gives én samlet karakter
  • Skriftlig fremstilling: Består af 2 delprøver (2,5 timer). Der gives én samlet karakter

Den mundtlige del

Den mundtlige del består af to delprøver:

  • Delprøve 1 består af to opgaver: Et interview og en monolog
  • Delprøve 2 består af to opgaver: En interaktion og en diskussion

Der gives én samlet karakter for den mundtlige del.

Hjælpemidler ved prøve i skriftlig fremstilling

Prøve i Dansk 3: Alle ordbøger, herunder elektroniske ordbøger, der ikke er internetbaserede, må anvendes, dog ikke ved prøven i læseforståelse.

Anvendelse af computer eller tablets

Den prøveafholdende udbyder kan tilbyde prøvedeltagere at bruge udbyderens computere eller tablets ved de skriftlige prøver.

Klage over forhold ved prøver indgives af prøvedeltageren til lederen hos den prøveafholdende udbyder. Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, kan vedrøre prøvegrundlaget, prøveforløbet, herunder eksaminators og censors dispositioner, og bedømmelse af prøven. Klagen indgives senest fire uger efter, at bedømmelsen af prøven har fundet sted, og karakterener meddelt prøvedeltageren.

Kontakt

Mie Fenger

Sproglærer og prøveansvarlig