Modul 6

Mål

Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab 
• kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et sammenhængende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed i hyppigt forekommende kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder 
• kan forstå indholdet i enkel kommunikation, hvor der anvendes et tydeligt udtalt sprog med en vis grad af kompleksitet
• kan kommunikere mundtligt i et sammenhængende og flydende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde
• kan finde information og forstå indholdet i et bredt udsnit af tekster, der i et forholdsvis komplekst sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde forholdsvis komplicerede blanketter
• kan formulere sig skriftligt i et forholdsvis sammenhængende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold
• har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil.

Indhold

I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til:
• Arbejde, fx
• jobsøgningsmetoder, fx udarbejdelse af cv, udarbejdelse af ansøgning, jobsamtale
• erhvervsstrukturen i Danmark
• det fagretlige system
• forventninger til arbejdskraften på det danske arbejdsmarked, herunder regler knyttet til arbejdslivet
• formelle og uformelle kompetencer
• arbejdspladskultur, fx samarbejds- og samværsformer, uskrevne regler
• Uddannelse, fx
• voksen- og efteruddannelse
• livslang læring
• Hverdagsliv og medborgerskab, fx
• miljø
• demokrati og aktivt medborgerskab i lokalsamfundet, fx boligforeninger, skolebestyrelser mv. og i samfundet i øvrigt.

Afsluttende prøve

Prøven til dette afsluttende modul hedder Prøve i Dansk 2.

Sidst opdateret: 20.10.2014