Danskuddannelse

Opholder du dig i Danmark i forbindelse med arbejde, studie eller lignende, kan du henvende dig direkte til Sprogcenter Viborg på adressen Vævervej 10A, 8800 Viborg. Du må også gerne sende en mail på sprogcenterviborg@viborg.dk. Husk at oplyse dit CPR-nummer og også gerne dit telefonnummer.

Modtager du kontanthjælp eller integrationsydelse fra Viborg Kommune, vil din sagsbehandler i kommunen henvise dig til danskuddannelse.

Er du familiesammenført, og er der stillet krav om, at din ægtefælle skal forsørge dig, har du stadig ret til at deltage i danskuddannelse. Du skal henvende dig hos din sagsbehandler i Integrationsafdelingen for at blive henvist til danskundervisning.

Hvis du bor i en anden kommune end Viborg men ønsker at gå til danskundervisning på Sprogcenter Viborg, skal du henvende dig i din bopælskommune og bede om at blive henvist til Viborg.

Efter tilmelding vil du blive indkaldt til en visitationssamtale hos en vejleder for at afgøre, hvilken danskuddannelse, der vil være relevant for dig. Samtidig aftales det, hvornår undervisningen starter.

 

Sidst opdateret: 20.10.2017